Invitation til U13 træf 2023 Så har vi modtaget invitationen til årets U13 træf. U13…
Afslutning på Knæk Kurven projektet
Vidar-Ulkebøl Håndbold har nu gennemført klubbuilding i forbindelse med DHF´s Knæk Kurven projektet.
Et projekt der er sat i gang for at vende den meget uheldige udvikling der er i Danmark, i forhold til børn og unge der spiller håndbold.
I mange år har vi været vidne til en nedgang i antallet af medlemmer i de danske håndbold klubber – og vi har også i Vidar-Ulkebøl Håndbold kunne mærke denne tendens.
I ledergruppen har vi været meget opmærksomme på dette, og har sat mange små projektet i gang, for at vende denne udvikling. Det var oplagt for os i ledergruppen, at vi også deltog i dette projekt, for på den måde, at sikre de bedste muligheder for at få klubben til at vokse. Både medlems mæssig, men så sandelig også når vi ser på organisationen.
Det har været et meget spændende projekt, med mange store og tidskrævende opgaver der skulle løses. Alle i ledergruppen, samt vigtige ressourcepersoner i klubbens netværk, har virkelig lagt sig i selen og fået formuleret, diskuteret og visualiseret mange af de opgaver der skal løses, for at en håndbold klub kan fungerer.
Den helt store eksamen kom til vores klubaften, som blev afviklet på bedste vis – med masser af forældre der havde spændende og berigende input, til det fortsatte arbejde. Tak for det. Den netop afsluttede medlemsundersøgelse har også givet os mange og brugbare input, som vi nu er i gang med at undersøge nærmere.
Nu står vi så her – på den anden side, og kan se tilbage på en lærerig proces. Og hvor efterlader det så os? Som en bedre klub? Som en ledergruppe med styr på alle opgaver? Nej – ikke helt!
Vi står her på den anden side, med et klar indtryk af, at vi nu ved hvor der skal tages fat – og i hvilken retning vi skal gå. Vi har nu et klart overblik over vores opgaver og ved i hvilken rækkefølge de skal løses. Vi har fået overblik over hvilke opgaver ledergruppen skal varetage fremadrettet – og hvilke opgaver vi skal i gang med at finde ressourcepersoner til.
Dette arbejde tager vi fat på meget snart – dog vil vi lige lade det hele falde lidt på plads, nyde julen og dens glæder – for så for alvor at tage fat på de mange opgaver der ligger og venter på os. Vi glæder os og tror på, at vi nok skal få lagt en rigtig god plan for fremtiden – så Vidar-Ulkebøl Håndbold også 10 år, stadig er en stærk og visionær klub, der formår at tilbyde gode håndbold oplevelser for alle vores medlemmer.
På vegne af hele ledergruppen ønsker jeg jer alle
En rigtig glædelig jul og et godt nytår
Tommy Vedstesen
Formand
Vidar-Ulkebøl Håndbold
This Post Has 0 Comments